Noget I nok ikke ved

Jeg hørte lige den her sang, og det fik mig til at tænke på min fortid.

Jeg vil ikke sige at jeg blev mobbet i folkeskolen, men jeg fandt mig A L D R I G i noget.
Jeg var ALTID med i diskussionerne eller hvis der var problemer mellem pigerne. Udelukkende fordi jeg sagde min mening.
Ja, jeg blev ofte såret og dagene hvor jeg græd når jeg kom hjem, kan ikke tælles på 2 hænder, men det var dét værd.
Der var 3 grupper i min klasse. De populære, de "almindelige" og de "udstødte". Og jeg var en del af den sidste gruppe. Men jeg vil ikke kalde os de udstødte, for jeg var faktisk ret gode venner med de populære, jeg valgte bare at bruge mere tid med dem jeg havde det bedst med. Og det var altså dem som heller ikke gad prøve at blive en af de populære eller de "almindelige".
Jeg vil sige at de "almindelige" var vores værste "fjender". Det var ligesom dem der satte standarden for hvad man gjorde og ikke gjorde. - Og jeg har ALDRIG været god til at følge reglerne.
Men alligevel prøvede man jo at passe ind, og få det hele til at gå. Man prøvede at være god nok.
I 7. klasse fik jeg en depression fordi jeg havde kæmpet for længe med bevare min værdighed samtidig med at jeg skulle passe ind. Jeg ville ikke blive en af DEM, men alligevel ville jeg ikke, ikke være en del af klassen + Det var ikke kun mine klasse kammerater der ikke fandt mig passende til deres miljø, det var også lærerne. Bestemt én lærer kørte psykisk på mig, indtil jeg knækkede sammen.
Jeg måtte til skolepsykolog, alm. psykolog og hospitalet, fordi jeg tabte mig så meget, at de troede jeg havde anoreksi (hvilket jeg IKKE havde).
Jeg var ikke udenfor en dør i 3 måneder, da det udviklede sig til angst og kronisk migræne.
Men efter en masse samtaler hos en virkelig god psykolog, skete der nærmest noget indeni mig.
Jeg indså at jeg ikke behøvede at passe ind. Det var okay hvis jeg skilte mig ud og gjorde som der passede mig (med grænser). Jeg behøvede ikke være den der prototype af hvad der var almindeligt, for sådan var jeg IKKE.
Så da jeg begyndte at gå i skole igen, var jeg ærlig talt ligeglad. Fuldstændig.
Efter min konfrmation farvede jeg mit hår sort og ændrede fuldstændig stil. Det var nok også et oprør overfor mine forældre, fordi de efter min depression var blevet MEGET beskyttende. Men jeg havde brug for at bryde løs og gøre hvad JEG VILLE. Og jeg tror ærlig talt den eneste grund til de lod mig se sådan ud (for det var altså ikke det kønneste syn altid) fordi de vidste det var det jeg havde brug for.
Jeg havde en meget specielt og... udforskende stil, vil jeg kalde det, i ca. 2-3 år, og den stilnede sådan lidt af efter de år.
Jeg vil sige at min stil stadig er meget udforskende, men slet ikke så ekstrem som dengang, hvilket nok er meget godt.
Men når jeg kigger tilbage på min fortid og hvad der skete i folkeskolen, ville jeg ikke være foruden.
Jo jo, det ville da være federe hvis det ikke havde været det helvede det var, men når man tænker over det, har det gjort mig til den stærke person jeg er i dag.
Jeg siger min mening, jeg ser ud som jeg vil, jeg tør tage chancer og er ligeglad med folk bedømmelser. Det er mit liv og det skal leves som jeg vil leve det!
Jeg ser ingen af de "almindelige" mere, selvom 3 af dem bor på samme vej som jeg. Vi hilser aldrig.
Men lidt ved man da stadig om dem, og så vidt jeg kan forstå, er de stadig de samme stramme trunter som dengang. Blind af normerne og hvad der er in.
Få jer en rygrad og - stand up for yourself! Det vil jeg anbefale alle at gøre
- for det føles virkelig rart.
Så derfor - who's laughing now ;) ?

Mummy they call me names
They wouldn't let me play
I'd run home, sit and cry almost everyday
'Hey Jessica, you look like an alien
With green skin you don't fit in this playpen'
Well they pull my hair
They took away my chair
I keep it in and pretend that I didn't care
'Hey Jessica, you're so funny
You've got teeth just like Bugs bunny'

Oh, so you think you know me now
Have you forgotten how
You would make me feel
When you drag my spirit down
But thank you for the pain
It made me raise my game
And I'm still rising, I'm still rising
Yeah

So make your jokes
Go for broke
Blow your smoke
You're not alone
But who's laughing now
But who's laughing now
So raise the bar
Hit me hard
Play your cards
Be a star
But who's laughing now
But who's laughing now